Butikken holder vinterlukket og åbner igen d. 4. april 2022.
Luk knap
Om Gudhjem Glasrøgeri
Mit navn er Pernille Bastrup, og jeg har siden 1978, været ejer og arbejdende glas-puster i Gudhjem Glasrøgeri.

Jeg er uddannet på ”Orrefors Glasskole”( 1979-1981) i Sverige, der er blandt de førende og håndværksmæssigt, mest dybdegående glaspuster uddannelser i verden. Min historie med Gudhjem og ”Glashytten” strækker sig dog længere tilbage.

Gudhjem Glasrøgeri er i dag det ældste glaspusteri på Bornholm. Eventyret startede i 1978 da musiker Mogens Dam, der nærede en stor fascination for, og kærlighed til glas og glaspuster-håndværket, åbnede glaspusteriet på Gudhjem Havn.

Det var under hans tid at jeg var sommerferie-barn hos min mormor og morfar i Gudhjem. Jeg hang tit ud i glaspusteriet hvor min mor ekspederede i sommer-perioderne. Da jeg alligevel altid var i værkstedet, lærte jeg i pauserne at tage glas ud af ovnen, lave propper til flasker og lignende simple ting.

Det var efter sådan en sommer, at jeg søgte ind på Orrefors og kom ind. Efter endt uddannelse, og korte arbejdsperioder andre steder, vendte jeg tilbage til Gudhjem. Fra 1981 arbejdede jeg som glaspuster i Gudhjem Glasrøgeri, og stod desuden for meget af designet. Det var en naturlig udvikling at jeg i 1987 overtog forpagtningen.

I 1993 købte jeg så forretningen og værkstedet og resten er historie. Jeg har været så heldig at have nogle fantastiske medarbejdere, der både har været der i længere og kortere tid ad gangen. Og måske er det friske blod der er strømmet igennem værkstedet, grunden til at jeg i dag er ligeså glad for at blæse glas, som da jeg startede.

Det er stadig en udfordring — og en gave — at få lov til at udvikle nye designs og føre ideerne ud i livet med hjælp fra nogle dygtige, kreative medarbejdere.

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor til min verden af ægte glaskunst.

— Pernille Bastrup

Mød os

Holdet i glashytten

Gitte Storm
Vært i butikken
Gitte er vores søde værtinde for de tusindvis af gæster, som besøger glashytten hvert år. Hun er altid klar til at hjælpe og svare på alle spørgsmål.
Linda Heinesen
Glaspuster
Som sendt fra den maldiviske himmel, er Linda kommet til holdet med stor passion og kærlighed til faget.
Pernille Bastrup
Glasmager og indehaver
Pernille er glashyttens indehaver og den daglige blæksprutte, som sørger for at hele huset flyder i glas. Hun elsker arbejdet med glasset / håndværket
Thibaut Varry
Glaspuster
Thibaut er vores fantastiske franskmand, som udover at være førstemand på værkstedet, bidrager med stor viden og erfaring om vores mange produkter.
Tom Robin
Glaspuster
Tom er vores ekstra Franskmand, som assistere os på værkstedet. Til daglig studerende han på KADK, det Kongelige Akademi for design i Nexø.
NYHED

Gin & Tonic Kassen

"Nu kan du endnu lettere få julegaven i hus" 2 mundblæste Gin-glas med den lækreste Gin fra Bornholm Destilleri.

Læs mere
Gin & Tonic Kassen